AS SCAN

Færøsk Fiskeriminister ramt af Fiskeriskandale

Udgivet af FiskerForum den 22-06-2017 · info@fiskerforum.dk

Færøsk Fiskeriminister ramt af Fiskeriskandale   Foto: Den Færøske Fiskeriminister Høgni Hoydal ramt af en fiskeriskandale

Færøsk Fiskeriminister ramt af Fiskeriskandale Foto: Den Færøske Fiskeriminister Høgni Hoydal ramt af en fiskeriskandale

På Færøerne er fiskeritilladelser ulovligt flyttet fra langlinebåde til pelagiske fartøjer. Og det er nu bevist, at fiskeriminister Høgni Hoydal var fuldt orienteret om, at disse ulovlige flytninger har fundet sted.

»En lortesag for mig. Det var kommentaren fra fiskeriminister Høgni Hoydal til færøsk fjernsyn i forbindelse med, at en redegørelse har vist, at fiskeritilladelser er blevet flyttet imellem de to vidt forskellige typer fiskefartøjer, i direkte strid med gældende regler på Færøerne. Det var nemlig tilladelser fra to langlinebåde, som blev givet til to pelagiske fartøjer til at fiske blåhvilling.


I strid med reglerne


Denne slags flytning af fiskeritilladelser er i direkte strid med en redegørelse fra Lagtingets ombudsmand fra 2014, der klart og tydeligt foreskriver, at sådanne byttehandler ikke må finde sted.


Sagen har vakt furore på Færøerne, fordi det viser sig, at ministeren selv tilbage i 2014 bad om at blive personligt orienteret om alle overflytninger af fiskeritilladelser, netop for at undgå, at tilladelser blev flyttet fra en type fiskefartøjer til en anden.


Ministeren erkender, at han er blevet orienteret om disse tilladelser i en e-mail, men indrømmer, at han ikke lagde mærke til, hvilke type fartøjer der var tale om.


Administrativ fejl


Fejlen er dels sket i ministeriets egen administration og hos Vørn (Færøernes fiskeri-inspektion, red), og er smuttet igennem hele administrationen - helt op til ministeren - uden at nogen har opdaget ulovlighederne.


»Det er klart, at vi må ha’ en administration i ministeriet og hos Vørn, som har en fælles opfattelse af de retslige forhold. Det har ikke været tilfældet i denne sag,« siger ministeren til færøsk fjernsyn.


Han siger videre, at der nu vil blive ryddet op, så det ikke sker igen. Og selv om sagen er den mest alvorlige for ministeren nogensinde, så har han ingen planer om at træde tilbage fra ministerposten- »Om jeg har været for uopmærksom? Dét står frit for enhver at vurdere. Men jeg mener ikke, at et administrativt fejltrin er et godt nok grundlag til at gå af som minister,« siger Høgni Hoydal.



Kilde: Kvf.fo (færøsk fjernsyn)
FiskerForum.dk

Granly Diesel A/S
As Scan
Karstensens Skibsværft A/S
Westdiesel
Hanstholm Fiskeriforening
As Scan
Vest-El Aps
Dansk Energi Raadgivning
Hanstholm Havns Olieforsyning
Granly Diesel A/S