3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Brexit skaber frygt blandt franske fiskere

Udgivet af FiskerForum den 20-04-2017 · info@fiskerforum.dk

Brexit skaber frygt blandt franske fiskere. Foto Trawlerphotos / Douglas Paterson

Brexit skaber frygt blandt franske fiskere. Foto Trawlerphotos / Douglas Paterson

Franske fiskere er alvorligt bekymrede over briternes kommende exit fra EU.

De franske fiskere frygter nemlig at blive forvist fra britiske farvande, og er desuden bekymrede over, hvad Brexit vil betyde for Frankrigs største fiskerihavn, Boulogne-sur-Mer.

Mange EU-landes fiskere er afhængige af at kunne fiske i britiske farvande. Derfor ventes fiskeriet at blive et at de varmeste, politiske emner i Brexit-forhandlingerne for fiskere i blandt andet Holland, Spanien og Danmark. Men franske fiskere ventes at blive hårdest ramt, skriver The Financial Times.

Fiskere frygter at blive forvist
Som det er nu kan europæiske fartøjer fiske stort set overalt i EU-farvande - forudsat at de ikke overskrider de relativt strenge kvoter. En del britiske fiskere har i forbindelse med Brexit krævet, at Storbritannien forhindrer udenlandske fiskefartøjer i at få adgang britiske farvande. Det vil betyde, at franske fiskere må tage til takke med fiskeri i egne farvande.

Tænketanken The New Economics Foundation har meldt ud, at en stejl britisk holdning i de kommende fiskeriforhandlinger ikke nødvendigvis vil komme britiske fiskere og fiskeindustri til fordel. Det kan nemlig vise sig at blive vanskeligt for britiske industri at omkonfigurere sig til at drage fordel af bedre adgang til britiske farvande. At omstille industrien og opnå specialisering kan nemlig tage årtier, lyder det fra tænketanken.

Kilde: The Financial Times
Fiskerforum.com Media Info
Fiskerforum.com Media Info
Fiskeriskolen Thyborøn
Bælternes Fiskeriforening
Vonin
Karstensens Skibsværft A/S
Dansk Fartøjsforsikring A/S
Gedhus Consult
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste
Kirk Larsen