3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Hvide Sande kutter sunket i Skagerrak

Udgivet af FiskerForum den 22-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Hvide Sande kutter sunket i Skagerrak  Foto: Eskadrille 722 i aktion - HHansen

Hvide Sande kutter sunket i Skagerrak Foto: Eskadrille 722 i aktion - HHansen

Stena´s færge »Stena Saga«, der sejler mellem Frederikshavn og Oslo, måtte i nat assisterer ved haveri af Hvide Sande kutteren RI 192 »Lis Katrine«, hvor to besætningsmedlemmer pludseligt i hast måtte forlade den synkende trækutter i Skagerrak.

Vagtholdslederen fra Forsvarets Operations Center oplyser til FiskerForum, at man fik et alarmopkald fra Oslofærgen Stena Saga klokken 03.30, som havde observeret et nødblus fra kutteren RI 192 »Lis Katrine« på en position 10 sømil Nord for Skagen.


Meldingen fra Færgen lød også på en drivende tom redningsflåde. Centret fik hurtigt sendt Eskadrille 722 fra Aalborg Lufthavn afsted og fik samtidig rekvireret en svensk helikopter til assistance. Flere skibe i farvandet blev dirigeret til området, men heldigvis blev yderligere assistance unødvendig, for SAR helikopteren havde fået de to vestjyske fiskere ombord i god behold.


I følge vagtholdslederen var det pludselig indtrængende vand, der fik de to fiskere ombord til hurtigt at iføre sig redningsdragterne og da skibet ikke stod til at redde, lige nåede at affyre nødraketter, inden de i hast måtte forlade skibet.


Sikkert ombord på helikopteren, blev begge fiskere for en sikkerheds skyld tjekket og efterset af lægen fra Eskadrillen og de kunne ved ankomsten til Aalborg, selv arrangere hjemtransport. De skulle efter det oplyste nu være på vej hjem til Hvide Sande.


Vagthavende Svend Jørgensen fra Skagen Redningsstation oplyser til FiskerForum, at efter man havde fået alarmen fra JRCC Danmark (Joint Rescue Coordination Centre, Danmark) havde sendt redningsbåden afsted, og efter den vellykkede redning af de to fiskere, havde afpatruljerede positionen hvor »Lis Katrine« var sunket.


Vraget af »Lis Katrine« ligger på ca. 80 meter vand i Skagerrak.


Endnu engang kan vi prise os lykkelige for et velfungerende redningsvæsen, der hurtigt og effektivt hjælper når det gælder.



Kilde. Skagens Redningsstation og Forsvarets Operations Center
FiskerForum.dk

As Scan
Fiskerforum.com Media Info
Thyborøn Trawldoor
Cosmos Trawl - specialists in efficient, modern fishing gear
Hanstholm Elektronik
Nordjyske Bank
Dofita
Hanstholm Fiskeriforening
SeaMaster
Simrad a Kongsberg Company