3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Danske forbrugere foretrækker bæredygtigt fanget fisk og skaldyr

Udgivet af FiskerForum den 16-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Danske forbrugere fortrækker bæredygtigt fanget fisk og skaldyr.  Foto:

Danske forbrugere fortrækker bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. Foto:

En undersøgelsen foretaget af det uafhængige analysebureau »GlobeScan« for Marine Stewardship Council (MSC), omtaler også de danske forbrugeres holdning til fisk og skaldyr fanget bæredygtigt og naturskånsomt.

Over to tredjedele af de forbrugere der spiser fisk mener at vi skal spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder, for at redde verdenshavene. Det viser undersøgelsen bestilt af organisationen bag det blå MSC mærke for bæredygtigt fiskeri.


Kommunikations- og marketingchef Majken Møller fra MSC Danmark fortæller videre, »vi kan se at en stor del af forbrugerne ønsker at træffe et bæredygtigt valg når de køber fisk og skaldyr, men mange ved ikke hvordan. Vi vil derfor opfordre forbrugerne til at kigge efter det blå MSC mærke når de køber sild, rejer, rødspætter og andet godt til frokostbordet.«


81% af de adspurgte danskere siger i undersøgelsen, at de køber fisk og skaldyr jævnligt.


Ud af de 81% er:



  • 67 % enige i udsagnet at vi skal spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder, for at redde verdenshavene.

  • 59 % enige i budskabet at producenters påstande om bæredygtighed skal mærkes af en uafhængig organisation.

  • 55 % foretrækker fisk og skaldyr med et miljømærke hvis det er muligt.


Men kun 36 % af de adspurgte danskere genkender MSC mærket og kun 31 % af de forbrugere der jævnligt køber fisk og skaldyr ved hvad mærket står for. ligeledes viser undersøgelsen at forbrugere der jævnligt køber fisk og skaldyr, oftest køber det i supermarkeder (84%), mens det kun er 40% der køber det hos den lokale fiskehandler.


Frossen fisk og skaldyr købes af 55%, og for fisk på dåse eller glas er det for 49% vedkommende ligesom færdigpakket frisk fisk er 47%, hvorimod en frisk fisk fra en fiskedisk kun vælges af 41%.


De sidste fem år er antallet af bæredygtige fisk og skaldyrsprodukter med det blå MSC mærke steget støt og er i dag præsenteret med mere end 1.300 produkter i Danmark og mere end 24.000 produkter globalt.



Kilde: MSC
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Bue Net
LAG Fyn
Hanstholm Elektronik
Vest-El Aps
SeaMaster
Nordic Marine Oil A/S
Lemvig Maskin- & Køleteknik
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste
Kirk Larsen