3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Nyt fra Færøerne uge 1

Udgivet af FiskerForum den 10-01-2017 · info@fiskerforum.dk

Nyt fra Færøerne uge 1 - Foto: Hoegaberg er købt af færøske Framherji - Færoyska Sjømansmission

Nyt fra Færøerne uge 1 - Foto: Hoegaberg er købt af færøske Framherji - Færoyska Sjømansmission

Flere færøske rederier har henover julen handlet nye fartøjer hjem til Færøerne.

Færøske Framherji, der arbejder tæt sammen med den islandske fiskeindustri Samherji HF, har købt den norsk notbåd og trawler Torbas, der er designet af Seacon og bygget i Polen, men apteret ved Stadyard ved Raudeberg i Norge tilbage i 2015. Fartøjet, der er 69,9 meter langt og 15 meter i bredden, får Fuglefjord som fremtidig hjemhavn på Færøerne. Lørdag ankom skibet til Færøerne, hvor der var en stor og fin modtagelse af den nyere trawler. Fartøjet skifter navn fra Torbas til Høgaberg og vil tage på fiskeri så snart formaliteterne er kommet i orden.


Det norske pelagiske fartøj Østanger, skifter også over til et færøsk rederi. Det er rederiet Thor i Hósvík, som har købt skibet for ca. 20 mio kr. Skibet skifter navn til Hoyvík og får hjemmehavn i Tórshavn. Det er ikke første gang skibet kommer under færøsk flag, men tredje gang fartøjet er solgt til Færøerne. Tidligere har skibet båret navnene GullfiFleish Capnnur og Høgaberg. Den nye Hoyvík skal fiske på kvoterne, som Athene og Poseidon havde da de havde hjemmehavn på Færøerne. Skibet er oprindeligt bygget ved Sterkoder Mek. Verksted AS i Kristiansund i Norge og er 65,69 meter lang og 13,60 meter bredt.


Uheldigt færøsk rederi - sjette skib der er brændt


Mens der var en højtidelig modtagelse af den nye Hoyvík, som rederiet Thor i Hósvík har købt til Færøerne, udviklede der sig en dramatisk situation for et andet af rederiets skibe. Det var Vesturland, der under fiskeri 80 sømil sydvest for Færøerne kom i brand. Besætningen på 10 mand blev evakueret af en helikopter fra Atlantic Airways, uden nogen kom til skade. Både det danske og færøske inspektionskibe Vædderen og Brimil deltog i slukningen af Vesturland og kunne ca. et døgn senere afslutte slukningsarbejdet og Brimil slæbte derefter »brandtomten« til kaj, for en nærmere undersøgelse af hvorledes branden opstod og hvor stor skaden er. For nuværende regner man ikke med at skibet kan repareres overhovedet. Det er iøvrigt sjette gang et af rederiet Thors skibe brænder.


Færøske lineskibe er taget på fiskeri på Flemish Cap


I ugens løb tog ikke mindre end 5 lineskibe fra Færøerne på fiskeri ved Flemish Cap. Skibene er Váðasteinur fra toftir, Klakkur, Ågot fra klaksvík, Eivind fra Sørvága og Kambur fra Strendur. Turen til Flemich Cap, øst for Newfoundland, tager ca 8 dage og forventningerne til fiskeriet er store blandt de færøske fiskere. Det er også årets første tur for de mange både. Fire af fartøjerne har frysekapasitet ombord, så de har mulighed for at blive lidt længere på Flemish Cap.


Landinger til Klaksvík


Linekutteren Líðhamar fra Klaksvík, landede i ugens løb en last på 8,1 tons, overvejende kuller der blev afregnet med en kilopris på 15,- kroner. Lasten blev efterfølgende vurderet til 120.970,00 kr. De har kun fisket i et døgn nord for Færøerne, og fiskeriet har været godt. Lineskibet Jákup B fra Klaksvík, landede 14,8 tons, hvoraf 6,8 tons var kuller, som gav en kilopris på 14,90 kr. Lasten blev vurderet til 222.981,52 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne på denne tur.


Landinger til Toftir


Lineskibet Vesturhavið fra Vestmanna, landede 20,7 tons til Toftir, hvoraf 10 tons var kuller, som havde en kilopris på 17,58 kr. De har fisket i 5 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. Lasten blev vurderet til 379.960,00 kr.


Landinger til Fuglefjord


Den færøske trawler Norðingur landede 600 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri, og straks efter landingen, tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.


Partrawlerne Vesturbúgvin og Eysturbúgvin landede 230 tons makrel til Pelagic i Fuglefjord. De har fisket makrel ud for Færøerne, og fiskeriet betegnes som tilfredsstillende. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeriet.


Landinger til Tórshavn


Garnskibet fra Hósvík landede 10,3 tons til Tórshavn, hvoraf 7,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 283.050,00 kr., efter et tilfredsstillende fiskeri på 4 dage nord for Færøerne.


FiskerForum.dk

Granly Diesel A/S
Atlantic Fair 9-11 May 2017
Seatech
Hvide Sande Shipyard, Steel and Service
North Sea Ship Agency
Bredgaard Bådeværft Aps
Dansk Regntøj.dk
FISHmachinery.com
Øster Hurup Båd-& Garnhandel
Hvide Sande Havn