AS SCAN

HM 349 »Stefanie« holder åbent Skib i Hanstholm

Udgivet af FiskerForum den 19-12-2016 · info@fiskerforum.dk

HM 349 »Stefanie« holder åbent Skib i Hanstholm  foto: Åbent skib på HM  349 »Stefanie«

HM 349 »Stefanie« holder åbent Skib i Hanstholm foto: Åbent skib på HM 349 »Stefanie«

Torsdag den 22. december 2016, vil skipper Brian Bloch Larsen og reder Henning Kjeldsen, holder »Åbent Skib« på nybygningen HM 349 »Stefanie« mellem klokken 13.00 og 15.00 på Hanstholm Havn ved Auktionshal 3.

Det vil glæde skipper og reder, fra Fiskeriselskabet Stefanie HM 349 Aps, at se familie, venner, forretningsforbindelser samt kollegaer til nogle hyggelige timer med fremvisning af det nye fartøj.


For den 40-årige skipper fra Hanstholm, Brian Bloch Larsen er en drøm gået i opfyldelse. Det er ellers svært for fiskere med ønsket om egen båd og kvote, at komme ind i fiskeriet, men som fisker Brian Bloch Larsen siger til Thistedposten.dk, er der lavet en yderst fornuftig aftale med Henning Kjeldsen fra rederiet »Gitte Henning AS«. »En aftale der giver mig mulighed for at komme igang og på sigt helt overtage skibet«, er kommentaren fra en tilfreds nordjyske fisker og nu også skipper, på sit næsten helt eget skib.


HM 349 »Stefanie« er en kombineret trawler, der er bygget, så den hurtigt kan skifte mellem trawl og snurrevod. Trawleren skal overvejende fiske rødspætter, som skal igennem fartøjets to nye rødspætterense maskiner, der er anskaffet til fiskerifabrikken ombord. En fabrik der både håndtere flad og rund fisk.


Fartøjet er på hele 32,12 meter, er et »Vestværftsdesign«. Den nordjyske båd, der får hjemhavn i Hanstholm, er netop i disse dage ved at blive færdiggjort ved Kynde og Toft i Thyborøn, hvorfra den vil afsejle tids nok, til Åbent Skib, torsdag den 22. december 2016 mellem klokken 13.00 og 15.00, i Hanstholm.



Kilde: Thistedposten.dk og Kynde & Toft
FiskerForum.dk

Bue Net
Atlantic Fair 9-11 May 2017
Nordic Marine Oil A/S
Thyborøn Trawlbinderi
Intech International
Daconet
TSR Electronic
Tor-Mo Trawl ApS
Landbobanken
Hvide Sande Havn