3XJ Thyborøn Skibs & Motor A/S

Nordjyske fiskeauktioner fusionerer til Fiskeauktion Nord

Udgivet af FiskerForum den 19-12-2016 · info@fiskerforum.dk

Nordjyske fiskeauktioner fusionerer til Fiskeauktion Nord  Foto: Auktionsmestre Jesper Kajgaard og Karsten Brovn Pedersen

Nordjyske fiskeauktioner fusionerer til Fiskeauktion Nord Foto: Auktionsmestre Jesper Kajgaard og Karsten Brovn Pedersen

Det er fiskeauktionerne i Strandby og Hirtshals der fra nytår bliver til Fiskeauktion Nord, for at fremtidssikre salget af fisk i begge byer.

Samarbejdet mellem fiskeauktionerne i Strandby og Hirtshals har altid fungeret godt. De to har i mere end 10 år været sammen om Fiskeauktion.dk, hvor også Hansholm, Grenå og Skagen samler deres data og registreringer af landede og solgte fisk. Nu sker der så en direkte fusion mellem de to fiskeauktioner, »Vi fusionerer først og fremmest, fordi vi tror på samarbejde. Det er bedre at blive større sammen end at bekrige hinanden og blive mindre hver for sig,« siger Karsten Brovn Pedersen, der har været auktionsmester i Hirtshals siden 2006.

Hans kommende kompagnon hedder Jesper Kajgaard, og han har været auktionsmester i Strandby siden 2007, »Vi har allerede i dag fiskere fra Strandby, der lander i Hirtshals – og fiskere fra Hirtshals der lander i Strandby. Det samme gælder opkøberne, som køber fisk begge steder. Derfor er det naturligt, at vi nu slår os sammen. Samtidig sikrer vi, at der fortsat er fiskeauktion i begge byer,« fortæller Jesper.



Den nye fælles auktion får navnet Fiskeauktion Nord og får Jesper Kajgaard som administrerende direktør. Den enkelte fisker og den enkelte opkøber vil ikke opleve nogen væsentlig forskel fra det, de kender i dag:



»Jeg vil fortsat være auktionsmester i Hirtshals, og Jesper vil fortsat være det i Strandby. Vi kommer til at eje halvdelen hver af den nye fælles auktion, men på sigt vil det være Jesper, der skal køre den videre. Han er yngre end jeg og dermed den naturlige overtager, siger Karsten, som er fyldt 56 år og ser samarbejdet med Jesper og Strandby som et slags glidende generationsskifte.«



Den nye direktør for Fiskeauktion Nord er 41 år og ud af en fiskerfamilie i Strandby. Han understreger, at ingen, hverken i hjembyen eller Hirtshals, bliver afskediget ved fusionen, snarere tværtimod: »Fiskeriet, og dermed omsætningen på auktionerne, går godt i øjeblikket. Vores idé er, at vi skal gøre begge auktioner bedre og skabe samlet vækst. Der er gode fiskeforarbejdningsvirksomheder i både Hirtshals og Strandby, og det er vigtigt for os at sikre råvarerne til disse,« siger Jesper Kajgaard.



Fakta om Hirtshals og Strandby
Hirtshals Fiskeauktion blev i 2006 overtaget af Karsten Brovn Pedersen. Samtidig med overtagelsen flyttede auktionen i nye bygninger. Auktionen har 5 ansatte og omsatte i 2015 for 130 millioner kroner. I år forventes omsætningen at blive på omkring 155 millioner. Strandby Fiskeauktion blev i 2007 overtaget af Jesper Kajgaard, der har været medejer siden 2003. Auktionen blev renoveret samme år. I Strandby er der 4 ansatte. Auktionen forventer at omsætte for 80 millioner kroner i 2016 mod 70 millioner i 2015.


Kilde: Fiskeauktion Nord
FiskerForum.dk

Fiskerforum.com Media Info
Granly Diesel A/S
Værftet A/S
Hanstholm Havns Olieforsyning
Øster Hurup Båd-& Garnhandel
LAG Fyn
Nordic Marine Oil A/S
Cosmos Trawl - specialists in efficient, modern fishing gear
Tor-Mo Trawl ApS
Thyborøn Trawlbinderi