Besøg vores mobil side
 .

Ordre-boom hos frederikshavner-virksomhed

Udgivet af FiskerForum den 30-07-2018 · info@fiskerforum.dk

ME Production i Frederikshavn der udvikler, producerer og sælger samt servicerer røgrensningsudstyr og marinegear til skibsindustrien oplever iøjeblikket et sandt ordreeventyr. Skibsredere står i kø for at ordre de nødvendige røgrensningsanlæg til skibsmotorer, fortæller økonomidirektør Lasse Hansen til TV2Nord.dk »Det har været en rigtig god sommer.«


Fra 2021 skal fragtskibe, der sejler i Nordsøen og Østersøen, nedsætte deres luftforurening med kvælstofilter og får man installeret ME Productions scrubber i skibets skorsten, lever man op til FN´s nye skærpede krav til skibsmotorer og brændstof, om lavere svovlindhold i udstødningsrøgen. I dag må der udledes op til 3,5 procent svovl i røgen fra skibene. Dette tal reduceres til 0,5 procent inden udgangen af 2020.


De nye lovkrav har således sat ekstra fart i ordretilgangen til den nordjyske arbejdsplads, der for blot fire år siden bestod af tre produktionsvirksomheder; Marine Exhaust Technology, Mekanord og Toppenberg Maskinfabrik. De markedsføres nu under navnet ME Production AS og har til huse i Mekanord´s bygninger på havnen i Frederikshavn.


Du kan læse mere om ordrene på TV2Nord her



Kilde: TV2 Nord
FiskerForum.dk

© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik