Besøg vores mobil side
 .

Trawleren Brestir i nyt design

Udgivet af FiskerForum den 14-02-2017 · info@fiskerforum.dk

Og som marketingmedarbejderen ganske rigtigt påpegede, så blev der ikke på værkstedet talt så meget om modetøj og stilarter, men mere om skibsmaling og renoveringsarbejder, som eksempelvis fiskefartøjet »Brestir« der lige er overleveret rederen, hvor MarineService i Hirtshals havde været hovedentreprenør på.


For godt en uge siden stod Hanne Magnussen selv ude på kajen, da den færøske trawler »Brestir« satte kurs mod Færøerne, efter et 9 ugers langt ophold i Hirtshals.


Majestætisk og smukt skød »Brestir« fart, da hun sejlede ud af havneindsejlingen, hvor skipper Thorman Niciasen tog hornet adskillige gange i en sidste farvelhilsen, mens hele besætningen ombord vinkede det bedste de havde lært, hvilket gjorde marketingmedarbejderen helt bevæget og rørt. »Man fornemmede helt tydeligt alles glæde.«


»Dejlige mennesker« kom det spontant fra værkfører Jean Christiansen, da de sammen gik tilbage på værkstedet. »Det er de helt bestemt!« konstaterede Hanne Magnussen, der kort før afrejsen, havde fornøjelsen at tale med både rederen Tummas Henriksen og maskinmesteren Marner Olsen samt skipperen Thorman NicHanne Magnussen, ved MarineShaft til en snak om opholdet i Hirtshals.


Hvilke reparationer er udført


Under det planlagte ophold var »Brestir« både blevet sandblæst og malet. Og i forbindelse med sandblæsningen har MarineService haft diverse af-og tilrigninger samt foretaget dæksreparationer af forskellig art.


Der er udskiftet 2 tromler på Brestir´s spil. En trawltromle blev ligeledes ilandtaget for grundig renovering, af pakdåser og koblinger samt 2 stk. hydraulik motorer og renoveringen af wirestyr med nye foringer. Der er foretaget komplet renovering af trawlblokke og agterporten er endvidere blevet renoveret. Der er monteret ny landgang med drejeplatform og grundet slidtage på propelleudstyret, besluttede reder Tummas Henriksen også at dette skulle renoveres.


Hanne Magnussen fortæller videre, at Marineshaft i forbindelse med reparationen af propellen, anvendte Marineshafts sidste nye svejseteknikudstyr »LaserCladding«.


På propellerakslen blev både ind- og udvendige chromliner opsvejst med lasersvejsning og bearbejdet til den originale diametre. På propellerhovedet blev styre samt pakfladerne lasersvejst med Stellite 21 og der blev fremstillet 4 stk. nye bronzebøsninger samt 4 bronzeslidringe. Skaderne på propellerblade grundet tæring, blev svejst op som nye og slebet i bund.


DNV-GL forestod klassegodkendelsen af reparationerne på propellerudstyret.


Men hvorfor valgte Brestir, overhovedet MarineService som hovedentreprenør, fik Hanne Magnussen spurgt Reder Tummas Henriksen, der ellers kun havde kalkuleret med et 7 ugers ophold i Hirtshals, men grundet beslutningen omkring renovering af propellerudstyr blev det istedet til 9 uger.


Marineshafts marketingmedarbejder spurgte herefter de 3 om hvordan de havde være tilfreds med opholdet og hvorfor de havde valgt Marineservice som hovedentreprenør.


Der var ialt blevet indhentet tilbud fra 2 virksomheder undervejs, fortalte Tummas Henriksen, og baseret på disse tilbud og ikke mindst en god omtale fra Arctic Viking som Marineservice havde hovedentreprisen på for 2 år siden, valgte reder Tummas Henriksen det nordjyske firma.


Og de blev ikke skuffet. Tummas Henriksen lagde nemlig særlig vægt på at udgifterne og regningerne blev faktureret så hurtigt som overhovedet muligt. Efter jobbet var afsluttet, roste han da også værftet for opgaven, hvor han under forløbet havde haft en god og faglig dialog kørende.


Rundvisning på fartøjet


Hanne Magnussen gik med ombord på Brestir, og efter at have taget fotos af skipper Thorman Niciasen på broen gik salgsmedarbejderen med Marner Olsen ned for at se maskinrummet og fiskefabrikken ombord. Det var lærerigt at lytte til Marner og høre hvordan der blev arbejdet ombord.


»Brestir« kan laste ca. 300 ton pakket fisk. Besætningen lyder på 10R11;11 mand som alle er færinger. De sejler med halvanden besætning og antallet af havdage ligger på ca. 300 årligt. De fisker primært efter hellefisk, med Japan som den helt store aftager.


Det færøske fartøj fisker primært omkring Færøerne, men har også fisket i Østgrønland, hvor en tur sædvanligvis varer 3 til 4 uger. Marner Olsen har været med ombord på »Brestir« siden hun blev bygget tilbage i Norge i 1986, og man fornemmer straks, hvorledes skibet er blevet »hanshjertebarn«, foruden børnebørnene selvfølgelig.


I kontrolrummet havde maskinmesteren gjort det ekstra hjemmeligt og hyggeligt, med en rummelig lænestol fra Marners hjem, samt små fine figurer lavet af Marners børnebørn.


Marner fortalte videre, at han under opholdet altid havde følt sig yderst velkommen hos MarineService og at alle på kontoret og på værkstedet, havde været meget imødekommende, hvilket havde givet en god og afslappede atmosfære. En påskønnelse, som Hanne Magnussen specielt var glad for at bringe videre til sine kollegaer.


Med et tak for rundvisningen ombord og på vegne af Marineservice Hirtshals, rettede Hanne Magnussen til sidst en tak til »Brestir« for opgaven, med ordene, »Vi håber at se jer igen i Hirtshals. God fangst.«



Kilde: Marineshaft og Hanne Magnussen fra Salg- og Marketing
FiskerForum.dk

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/