Besøg vores mobil side
 .

MAN Diesel & Turbo genoptager produktionen

Udgivet af FiskerForum den 25-09-2015 · info@fiskerforum.dk

- Det bliver fantastisk igen at have motorproduktion her i Frederikshavn, sagde direktør i MAN Diesel & Turbo, Poul Knudsgaard, til Nordjyske.

Det er en nyudviklet og højtydende motor kaldet MAN 175D, der skal fremstilles i Frederikshavn. Den skal især anvendes til offshore-formål.

Efter planen skal de første motorer være klar næste år. En egentlig serieproduktion går dog først i gang i 2017, da fabrikken først skal klargøres til produktion igen.

MAN Diesel & Turbo har tidligere produceret mindre skibsmotorer i Frederikshavn. Derfor er den nødvendige viden til stede på fabrikken, og det er en af grundene til, at koncernledelsen har valgt at lægge produktionen her, skriver Nordjyske, der også fortæller at en anden grund til genoptagelsen af produktion er, at fabrikken i kraft af sit nye testcenter har alle muligheder for at afprøve og videreudvikle motorerne.

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/