Besøg vores mobil side
 .
Kysten er klar

Der tages ekstra hånd om lærlingene i Hvide Sande


Mødet onsdag d. 16 august 2017, havde vi besøg af 2 faglærer fra EUC Nord i Frederikshavn, hvor der blev drøftet de vedtagne trepartsaftaler og dens betydning for lærlinge, erhvervsskolerne og virksomhederne. Modsat havde de to faglærer fra EUC Nord i Frederikshavn plancher med, der let overskueligt, visuelt beskriver de forskellige uddannelsesforløb man skal igennem på skolen og ude i virksomhederne for smede- og skibsmontørlærlinge.


Faglærerdelen blev rundet af med virksomhedsbesøg og fremvisning rundt ved blandt andet AS Scan, Vestværftet samt Hvide Sande Skibssmedie. Noget som skolefolkene fra Frederikshavn var glade for, da de her fik et mere indgående kendskab til hvilke tekniske opgaver de vestjyske værksteder beskæftiger sig med.


Orienteringen samt virksomhedsbesøgene blev rundet af med en opfordring til de blå fag på Hvide Sande Havn, til at besøge skolen i Frederikshavn og samtidig fortsat gøre god brug af lærlingekoordinatoren Keld Jacobsen. 


Bolig til lærlinge samt fritidsaktiviteter


På mødet havde virksomhederne også inviteret Jens Bøndergaard samt en tidligere lærling, for i dialog, at finde frem til de mest optimale forhold og boliger til unge fremtidige lærlinge, samt ideer til hvorledes de unge bedst muligt integreres i byen. 


Det skabte en god debat blandt de fremmødte virksomheder, Vest-El, AS Scan, Vestværftet samt Ship yarden, der alle var positive overfor de tiltag og forslag der blev fremlagt. 


Jens Bøndergaard vil bygge lærlingeboliger centralt i Hvide Sande, med plads til 6 til 7 lærlinge i hvert hus. Her vil der være ca. 27 m2 til rådighed, med eget køkken og bad samt en opholdsstue med soveplads. Der vil være tv og internet samt en pakke til de nye lærlinge, som indeholder muligheder for deltagelse i fitness og undervisning i kitesurfing samt windsurfing og meget mere. 


Noget som den tidligere lærling, fuldt kunne tilslutte sig, og som efter hans mening også ramte noget af det helt centralt rigtige, mht. det sociale aspekt i pakken. Netop det sociale vægtede den tidligere lærling højt, for som han sagde, så bliver nye lærlinge placeret i et samfund, som de på forhånd ikke kender til bunds, hvilket kan være svært for en helt ung tilflytter.  


Det blev under mødet pointeret, at ordningen med bolig og sociale tiltag, ikke kun var møntet på de faglige blå fag, men i lige så høj grad også var et tiltag for andre servicefag på land. 


Èt er, at byens virksomheder og forretninger giver de unge muligheden for en god uddannelse samt et aktivt og levende socialt velfungerende fritids- og foreningsliv, men noget andet er, at chancen for lærlingene bliver »hængende«, efter endt uddannelse, bliver så meget desto større. 



Kilde: Lærlingekoordinator Keld Jacobsen
FiskerForum.dk

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/