Besøg vores mobil side
 .
Læs alle Danfish nyheder på FiskerForum.com

Tema DanFish 2015

Polaris Electronics udvikler avanceret sporingsenhed


Med 15 år på verdensmarkedet har Polaris Electronics A/S for længst vist sin levedygtighed som forhandler af andre producenters udstyr til satellitbaseret kommunikation. Men tiden er inde til at stikke en ny kurs ud for fremtiden, og de senere år har virksomheden arbejdet ihærdigt på at præsentere markedet for et nyt produkt, som virksomheden selv står bag.



Når efterårets store, maritime messer løber af stablen herhjemme, herunder DanFish International i Aalborg og Danish Maritime Fair i København til oktober, er Polaris Electronics klar til at præsentere den nyudviklede sporingsenhed SIRIUS One.



Skræddersyet transceiver


Som mange andre distributører og servicevirksomheder indenfor det maritime har Polaris Electronics mange års erfaring med udstyr fra nogle af de tunge producenter på markedet. Det har givet virksomheden indgående erfaring med kundernes oplevelse af udstyret, og det er på dén baggrund, SIRIUS One er blevet skabt.



De input, vi i tidens løb har fået fra vore kunder, har vi løbende brugt i udviklingen af SIRIUS One. Vi har lagt vægt på at skræddersy en sender, som er robust i forhold til det hårde, maritime miljø, pålidelig, alsidig og rentabel, siger adm. direktør Klavs Torp fra Polaris Electronics.



Sparer airtime


Ét af de væsentlige parametre bag udviklingen af SIRIUS One har været at undgå udfald, som koster fartøjerne både tid og penge. Som noget nyt er SIRIUS One derfor udstyret med et internt batteri, så der altid er sikkerhed for strømforsyningen. Samtidig kommunikerer SIRIUS One med satellitudbyderen Iridium, som med sine satellitter, der konstant er i bevægelse rundt om jorden, ikke alene understøtter en dækkende sporing, der omfatter hele kloden uden ”huller”, men også giver større fleksibilitet i placeringen af sporingsenheden om bord på skibet.



Et andet vigtigt parameter er, at SIRIUS One er billigere i airtime - den tid, fartøjet betaler for at sende og modtage data.



For danske fiskerfartøjers vedkommende er der krav om at de skal opgive deres position mindst én gang i timen. SIRIUS One koster i gennemsnit en tredjedel af markedsprisen i airtime, sammenlignet med andre produkter, så det bliver til mange penge i det lange løb, understreger Klavs Torp.



Stort potentiale


Men det stopper ikke med de fortrin, SIRIUS One byder på, når det gælder driftssikkerhed og økonomi. Potentialet rækker videre, og der vil fortsat blive udviklet på produktet fra den globale virksomhed med de nordjyske rødder.



SIRIUS One er allerede forberedt til at kunne føre en elektronisk fiskerilogbog, ligesom enheden kan anvendes indenfor det system, der bruges til positionering af handelsskibe verden over, Long Range Identification Tracking (LRIT). Senere vil SIRIUS One også kunne anvendes indenfor maritimt nødberedskab, Ship Security Alerts Systems (SSAS).



Som et yderligere plus er Iridiums satellitsignal via SIRIUS One tilgængelig fra en smartphone, så enheden også kan bruges til at sende og modtage sms’er med. Det giver hele mandskabet om bord en betydelig fordel, fordi de så slipper for at skulle logge sig på en stationær terminal, hver gang de har brug for at kommunikere med omverdenen.



Opfindelsen fra Aalborg er dog ikke begrænset til at gøre nytte indenfor skibsfarten. SIRIUS One kan indbygges i flere forskellige produkter, der skal kunne spores. Det kan være for eksempel containere, entreprenørmaskiner, værditransporter eller sågar hundeslæder.



Flere nyheder


Polaris Electronics’ egen SIRIUS One er langtfra den eneste nyhed, virksomheden kan præsentere på efterårets maritime messer. Som én af verdens største distributører af udstyr til maritim kommunikation og overvågning, vil der også være spændende nyt fra nogle af de store leverandører som SAILOR, Sea Tel, Intellian og KVH.



Fakta om Polaris Electronics A/S



  • Etableret i 2000 som selvstændig distributionsvirksomhed med salg af produkter fra den navnkundige Aalborg-virksomhed S.P. Radio

  • Er i dag vokset til at være én af verdens største distributører af kommunikations og satellitudstyr, både til maritimt brug og på landjorden, fra flere leverandører

  • Polaris Electronics A/S har egne kontorer i Oslo, København, Hamburg og Los Angeles

  • Hovedsæde i Aalborg, hvor der er 27 medarbejdere, men repræsenteret i stort set alle lande verden over både via egne afdelinger og associerede partnere

  • Polaris Electronics er Iridium partner

  • Lancerer i 2015 sin første egenudviklede sporingsenhed, SIRIUS One, der præsenteres i forbindelse med den internationale DanFish-messe i Aalborg i oktober.

  • Mød Polaris Electronic på Stand



Kilde: Polaris Electronic
FiskerForum.com

Polaris Electronics udvikler avanceret sporingsenhed - Del gerne med dine facebook venner.

Danfish 2015

DanFish International

7. - 9. oktober 2015

Aalborg Kongres & Kultur Center

Europa Plads 4, DK-9000 Aalborg

Kontakt


Åbningstider

Ons. 7. oktober: 10.00 - 17.00

Tor. 8. oktober: 10.00 - 17.00

Fre. 9. oktober: 10.00 - 16.00


» Seminarer og workshops

» Udstillerliste 2015


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/