Besøg vores mobil side
 .
Læs alle Danfish nyheder på FiskerForum.com

Tema DanFish 2015

Hanstholm skipper bygger ny trawler


Det er ikke udtryk for egentlig utilfredshed med den nuværende Pondus, som er et fartøj, der tilbage i 1982 forlod Thyborøn skibs- og motorreparation Aps, som nyt skib og siden 2001 har været i fiskeriselskabets Pondus eje.



Men, som Hanstholm fiskeren Peter Sand fortæller, "er det trods ombygninger og en del tilretninger, på vores nuværende trawler, er det ikke et nyt skib." Hovedårsagen til bestillingen af ny trawler, skal også ses, som et ønske om at håndtere lidt større grejer i fiskeriet og samtidig have ekstra fokus på brændstoføkonomien, så driftsomkostningerne kan holdes nede.



Svære tider at navigere i


"Men det er," fortæller Peter Sand videre til FiskerForum, "en stor beslutning, som vi har diskuteret grundigt igennem mange gange de sidste par år og hvor vi har vendt mulighederne og hørt på andres erfaringer, før vi tog endelig stilling. Det er jo desværre sådan med det fiskeripolitiske både i Danmark og især i EU, at det er helt umuligt at se blot nogle få år ud i fremtiden. Der ændres konstant på vores forudsætninger i fiskeriet, så vi har tungen lige i munden når der skal tages beslutninger, et enkelt fejlskøn eller beslutning kan betyde negativt resultat," pointerer Peter Sand.



"Vi har på nuværende bestemt os for Hydraulik- og motorpakken, vi mangler sådan set kun elektronikpakken endnu, men nu kommer DanFish i Aalborg, så mon ikke vi finder det vi skal bruge der."



Selvom bestillingen af den nye HM 228 Pondus ligger tæt om ad vestværftets flyshooter-type, som INS 110 Boy John, rigges den nye trawler ikke som flyshooter, men som alm. trawler. Motormæssigt har man valgt en Mitsubishi-motor, som man i samarbejde med Vestværftet har fundet var den mest optimale løsning i kombination med propellen og gearingen. Trækkraften bliver herefter forbedret noget i forhold til hvad Hanstholm fiskerne tidligere har været vant til. Fiskeriet fortsætter overvejende efter jomfruhummer og fiskeri i dansk og norsk zone efter blandet fisk, som for tiden mest består af rødspætter.



Den nye HM 228 Pondus søsættes til september 2016.



Kilde: Vestværftet og FiskeriTidende og Peter Sand
FiskerForum.com

Hanstholm skipper bygger ny trawler - Like og del gerne på facebook

Danfish 2015

DanFish International

7. - 9. oktober 2015

Aalborg Kongres & Kultur Center

Europa Plads 4, DK-9000 Aalborg

Kontakt


Åbningstider

Ons. 7. oktober: 10.00 - 17.00

Tor. 8. oktober: 10.00 - 17.00

Fre. 9. oktober: 10.00 - 16.00


» Seminarer og workshops

» Udstillerliste 2015


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/