Besøg vores mobil side
 .

Omsætningsskat på fiskeriet blev vedtaget af et enigt Folketing

Udgivet af FiskerForum den 20-06-2018 · info@fiskerforum.dk

Selvom Fiskeriministeren Eva Kjer Hansen har ført forslaget igennem til vedtagelse, virker hun ikke ligeså begejstret som den Socialdemokratiske fiskeriordfører, Simon Kollerup der modsat ministeren, er meget glad for afgiftsforhøjelsen på fiskeriets omsætning.

Fiskeriministeren siger det ikke direkte, men hun lægger heller ikke skjul på, at hun ikke er ovenud begejstret for modellen, som et flertal uden om regeringen lancerede i april. I det hele taget er Fiskeriministeren ikke helt så sikker på, at højere afgifter er nogen god idé. Men, som hun siger til flere medier, så tror hun nok at fiskerne kan bære det.


Stigende afgifter på større omsætning i fiskeriet


Den nye skat på fiskeriet blev enstemmigt vedtaget af samtlige partier i Folketinget, der med en differentieret skat regner med at tilføje yderligere 7,5 million skattekroner, ikke til statskassen, men til en Fiskeafgiftsfond. Her får WWF Verdensnaturfonden, noget overraskende, åbenbart også indflydelse på hvem der skal sidde i bestyrelsen for Fiskeafgiftsfonden, der fremadrettet skal administrerer indtægterne fra den nye skat på fiskeriet.


Skatten på fiskeriet


Fiskere får et bundfradrag, så der ikke skal betales afgift af de første 500.000 kroner der omsættes. Derfra og op til 25 millioner, betales fire promille af omsætningen og 6 promille for omsætningen derover.


I en kommentar til afgiften / skattevedtagelsen siger fiskeriministeren, at trods holdningen til denne skat, så


har hun bestræbt sig på at få et flertal med Folketingets partier og dermed finde en løsning, som alle Folketingets partier har kunnet tilslutte sig. Hun mener, at trods den store stigning i forhold til det gældende, kan store skibe godt bære en afgift af denne størrelse.


I forlængelse heraf, tilslutter socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup sig aftalen, der efter hans overbevisning rammer de største fartøjsejere med de største overskudsgrader. Det ønsker Simon Kollerup (S) nu indsat på en Fiskeafgiftsfond, hvorfra pengene overvejende vil blive brugt på digitalisering, uddannelse, forskning og udvikling af mærket for skånsomt fanget fisk.



Kilde: TVMidtVest.dk og Nordjyske.dk
FiskerForum.dk


Omsætningsskat på fiskeriet blev vedtaget af et enigt Folketing - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia