Besøg vores mobil side
 .

Nyt skibsdesign: Autoline og snurrevod i et og samme fartøj

Udgivet af FiskerForum den 15-02-2018 · info@fiskerforum.dk

Det er Atlantic Longline AS der i disse dage har skrevet kontrakt norske Skipstekniske, på et nyt topmoderne autolinefartøj. Et fartøj hvor den grønne trend tages alvorligt og som for første gang i norsk fiskerihistorie, kombinerer autoline og snurrevod.

Noget der fornyligt er blevet muligt med de norske myndigheders bestemmelser om at åbne op for det frie redskabsvalg. Det skriver Skipsteknisk.no på deres hjemmeside, om det kommende byggeri til det norske linebådsrederi, Atlantic Longline, der indehaves af rederne Jonny Årvik og Kjell-Gunnar Hoddevik samt Jan Ove Langeland. Rederiet er registreret i Ålesund.


Fundamentet til næste generation i rederiet


Nybygningen »Atlantic« er Kjell-Gunnar Hoddevik´s fremtidssikring af rederiet og som er meningen skal danne et fornuftigt fundament til næste generation i rederiet.


Den nye «Atlantic» blir på 62.8 x 14 meter og er et af den norske Skipsteknisk design STR 157.


Innovative løsninger om bord


Der åbnes for innovative løsninger, som ny batteriteknologi, der reducerer brændstofudgifterne og mindsker udslippet af skadelige stoffer til miljøet. Hvilket har været en væsentlig præmis i byggeriet af den nye »Atlantic«, hvor energi-genindvinding og optimering har været et væsentligt mål i projektet.


Det nye norske Autolinefartøj får 72.000 kroge og rigges ligeledes til snurrevod, hvor håndteringen og behandlingen af fisken har første prioritet, mht. optimal kvalitet. Fryse-kapaciteten ligger på 60 tons i døgnet af enten fileter eller hovedkappet fisk.


Atlantic Longline rederiet der har over 20 års erfaring med filetproduktion i topkvalitet, ønsker at fører denne kompetance og faglighed videre. Udsmid af afskær og dele fra fisken, som tidligere blev sorteret fra, vil fremover blive udnyttet fuldt ud og endvidere vil der være en mere enkel håndtering med sortering, pakning og palletering end tidligere. Med en lastkapacitet på 530 tons færdig palleteret.


Norske underleverandører


Undervejs i projektet vil lokale leverandører blive fortrukket, når det drejer sig om; fabrikken ombord og kraner samt autoline anlæg. Desuden vil hovedmotor og batteriløsningen samt fryseriet, navigationsudstyr samt elektronik, også blive leveret af lokale firmaer.


Fartøjet forventes færdigleveret fra Tersan Shipyard til Oktober 2019.


Valget af det tyrkiske værft Tersan, forklarer den daglige leder og skipper Kjell-Gunnar Hoddevík således; »Vi har fulgt værftet og set nogle af verdens største og flotteste fartøjer forlade værftet i Istanbul, vi var derfor ikke i tvivl om, at netop dette værft kunne indfri vores forventninger.«



Kilde. Skipsteknisk.no
FiskerForum.dk


Nyt skibsdesign: Autoline og snurrevod i et og samme fartøj - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia