Besøg vores mobil side
 .

Nyt fra Færøerne uge 38

Udgivet af FiskerForum den 25-09-2017 · info@fiskerforum.dk

På den sydligste og fjerde største Ø Surðuroy, har lokale rederier indenfor en måned købt to nye fartøjer til øen.

Det er Rederiet P/f Jókin og Ocean Group Faroes der har købt de to fartøjer indenfor en måned. Det første var »Nýborg« og her sidst var det grønlandske fartøj »Arctic Voyager«, som tidligere havde hjemmehavn i Tasilaq. Skibet forbliver at hedde »Arctic Voyager«, men skifter nr. til TG 965 og får fremover hjemmehavn i Hvalba hvorfra skibet skal fiske. P/f Jókin med »Artic Voyager« har købt kvoter til fiskeriet efter blåhvilling på 8.897 tons og 2.500 tons Nordhav-sild på aktion. Rederiet håber at komme ind i kampen omkring fiskeriet rundt Færøerne.


Pæne landinger af torsk, sej, kuller og hellefisk


Den mindre trawler Jens Leon landede 19 tons til Leirvík, hvoraf 9,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,13 kr. Lasten blev vurderet til 286.223,68 kr., som de havde fisket i 9 dage vest for Færøerne på denne tur. Linekutteren Fiskivarði landede 12,7 tons til Klaksvík, hvoraf 7,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 308.620,00 kr. De har fisket i 9 dage ud for Færøerne, og fiskeriet har været rigtig godt. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 11,6 tons, ligeledes til Klaksvík, hvoraf 5,9 tons var kuller, som havde en kilopris på 15,75 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 155.932,28 kr. De har fisket i 3 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har også her været fornuftigt og godt. Lineskibet Skørin landede 60,8 tons til Toftir, hvoraf 33,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,80 kr. De havde fisket i 9 dage rundt Island, og fiskeriet har været særdeles givtigt på denne tur. Lasten blev da også vurderet til knapt én million, nemlig 912.765,00 kr.


Rankin og Heykur landede 400.000 pund til Runavík, overvejende sej. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet til Faroe Origin, tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Partrawlerne Rókur og Lerkur landede 85,000 pund til Runavík, overvejende sej. De kom ind på grund af problemer med hovedmotoren, og så snart det var løst, tog de tilbage til fiskeriet. Brestir landede 200 tons til Ánirnar, overvejende hellefisk og en mindre del torsk. De havde fisket øst om Færøerne, og fangsten blev straks frosset ombord. Straks efter landingen tog de tilbage på fiskeri rundt Færøerne.


Flotte makrellandinger, men der rigges om til sildefiskeri nu


Christian í Grótinum landede 600 tons skråt-skåret makrel til Ánunum, som de har fisket ud for Færøerne. Trawleren har haft et godt og fornuftigt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de igen tilbage til fiskeriet efter makrel. Partrawleren Vestmenningur og Skoraberg, landede 100 tons makrel til Kollefjord. Den forarbejde makrel blev kølet ombord med is. De har haft et godt fiskeri ud for Færøerne, og så snart de havde landet til Faroe Pelagic tog de tilbage på fiskeriet efter makrel Hoyvík landede 600 tons makrel, ligeledes til Faroe Pelagic i Kollefjord, som de havde fisket ud for Færøerne, efter et godt fiskeri på turen. Tummas T landede 1.000 tons makrel til Kollefjord, som de havde fisket rundt Færøerne. De har haft et godt fiskeri. Norðingur landede ligeledes til Faroe Pelagic i Kollefjord med 880 tons makrel. De har også haft et godt fiskeri, og har nu fisket kvoten op efter makrel. Så snart de havde landet, riggede de om til sildefiskeri istedet. Borgarin kom til Kollefjord i går med 950 tons makrel, som de har fisket rundt Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri på denne tur, og de har også opfisket kvoten efter makrel. Så snart de havde landet, riggede de også om til fiskeri efter sild.


Finnur Fríði landede 1.250 tons makrel til Fuglefjord, som de har fisket i internationalt farvand. De har haft et rimeligt godt fiskeri og fangsten blev landet til Pelagos i Fuglefjord. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri, denne gang efter sild. De har ellers kvote tilbage til to makrelturer mere, men venter lidt med at fiske den sidste del. Høgaberg landede 680 tons makrel ligeledes til Fuglefjord. I et fiskeri med not. De har fisket ud for Færøerne på turen og fiskeriet har været ualmindeligt godt. Høgaberg lavede nemlig kun et kast på feltet. Så snart de havde landet tog de retur til fiskeriet efter makrel. Fagraberg landede 1.000 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et rimeligt godt fiskeri på denne tur. Partrawlerne Steintór og Niels Pauli landede i ugens løb en last på 200.000 pund i Hvalba. Fangsten bestod overvejende af sej. De har haft et godt fiskeri af på denne tur, og har fisket øst for Færøerne. Fram landede 450 tons makrel til Vestmanna. Makrel som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og fangsten blev landet til Vestmanna Seafood.


Fiskeriet i Danmark


Rejetrawleren Arctic Viking har i ugens løb landet rejer i Danmark. Efter losningen anløb de dokken i Frederikshavn, hvor de skulle have lavet nogle enkelte reparationer samt noget vedligeholdelsesarbejde. Da de var færdige med arbejdet i Frederikshavn, gik turen til Hirtshals, hvor køle- og fryseanlægget lige skulle tjekkes efter, inden næste fangstrejse.



FiskerForum.dk


Nyt fra Færøerne uge 38 - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/