Besøg vores mobil side
 .

Ny frist for registrering af disponibel kapacitet

Udgivet af FiskerForum den 20-11-2018 · info@fiskerforum.dk

Nåede du ikke at registrere din disponible kapacitet i sommer, har du nu sidste mulighed. Fristen er forlænget frem til 4. januar 2019.

Tidligere på året udsendte Fiskeristyrelsen et brev til fiskere der tidligere har været ejer af et fiskefartøj om, at alle, der ikke havde registreret deres disponible kapacitet inden d. 1. juli 2018, ville miste den. En teknisk fejl i afsendelsen har dog betydet, at det ikke er alle relevante, der har modtaget brevet. Derfor forlænger vi nu fristen frem til 4. januar 2019.


Registrering af disponibel kapacitet kan ske ved at udfylde et skema, der kan findes her:


Det er vigtigt at være opmærksom på, at al disponibel kapacitet, der ikke er indmeldt senest den 4. januar 2019 mhp. registrering inden d. 1. februar 2019, overføres til Fiskeristyrelsens kapacitetsfond. Hvis du allerede har registreret din disponible kapacitet, og har modtaget en kvittering for det, skal du ikke foretage dig yderligere.


Hvad er disponibel kapacitet?


Disponibel kapacitet dækker over kapacitet, der ikke er bundet i et aktivt fartøj, og derfor er til ejerens disposition. Der kan eksempelvis være tale om et forlist fartøj, hvor fiskeren stadig har kapaciteten til rådighed. Denne kapacitet vil inden for en periode på 5 år kunne anvendes af fiskeren på et andet fartøj. Herefter overføres kapaciteten automatisk til Fiskeristyrelsens kapacitetsfond. Det skal bemærkes, at der ikke er knyttet disponibel kapacitet til fartøjer der er udgået før 6. september 2002.


Et fartøjs kapacitet opgøres i bruttotons (BT) og kilowatt (kW).


Kontakt


Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Fiskeristyrelsen på tlf. 72 18 56 00 eller sende en e-mail til mail@fiskeristyrelsen.dk.



Kilde: Fiskeristyrelsen
FiskerForum.dk


Ny frist for registrering af disponibel kapacitet - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik