Besøg vores mobil side
 .

Norges største akvakulturmesse har slået dørene op

Udgivet af FiskerForum den 15-08-2017 · info@fiskerforum.dk

Aqua-Nor 2017 i Trondheim åbner i dag tirsdag den 15. august og fortsætter indtil fredag den 18. august. Messe arrangørerne forventer mere end 20.000 besøgende fra henved 80 forskellige lande.

Messen er én af af Aquakulturbranchens helt store udstillinger. »Aqua Nor« har siden 1979 været et vigtigt internationalt mødested for opdrættere samt hav- og dambrugere, og er i dag at regne for én af verdens største messer for akvakultur-teknologi.


Et besøg værd


Du kan læse hele Aqua-Nor´s program for alle dagene her


Som et anderledes tiltag under messen, arrangeres der oplevelses ture med både, hvor der er plads til ca. 10 til 12 personer ad gangen, tirsdag og torsdag i denne uge. Turene starter klokken 13.00 og man vil her få mulighed for på nærmeste hold, at opleve et havbrug og opdrætsanlæg »in action«.


Samtidig får man historien om de to brødre, Ove og Sivert Grøntvedt som i 1971 fik den gode idé, at udsætte 20.000 laksemolt i et havbrug, som i dag regnes for det aller første lakseanlæg. Idag 46 år senere er Frøya og Hitra blevet til et af verdens største opdrætssteder for laks, med en årsproduktion tæt ved 260.000 tons laks.


Så er interessen Akvakulturbranchen, finder man her på Aqua Nor 2017 den sidste nye teknologi samt processer og ydelser tilknyttet opdræt og havdambrug udstillet af branchens absolut bedste, hvor messen samtidig er samlingssted for de vigtigste opdrætsnationer i verden, der enten udstiller eller er på besøg.


Spar tid ved at forhåndsregistrer dig her



Kilde: Aqua-Nor 2017
FiskerForum.dk


Norges største akvakulturmesse har slået dørene op - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia