Besøg vores mobil side
 .

Kilometervis af ulovlige garn konfiskeret i Langelandsbæltet

Udgivet af FiskerForum den 27-03-2018 · info@fiskerforum.dk

Det er i følge fiskerikontrollen »dybt« ulovligt. En udtalelse der faldt efter weekendens kontrolindsats i langelandsbæltet, hvor fiskerikontrollen hev seks kilometer ulovlige garn ombord på »Havternen«.

Det skete på baggrund af et tip til Fiskerikontrollen, at seks kilometer ulovligt garn blev bjærget. Garn som i følge fiskerikontrollen havde en værdi af ca. 60.000 kroner, hvilket også i Fiskerikontrollens terminologi er en usædvanlig stor fangst.


Garnene var sat på 30 meters dybde og strækte sig ud i dybhavsruten i Langelandsbæltet, fem sømil syd for Spodsbjerg. Oveni de mange ulovlige garn, fandt Fiskerikontrollen også på positionen afmærkningsdunke uden ejeridentifikation og numre, hvilket også er ulovligt.


Målet med det ulovlige fiskeri har været torsk, som de senere år, og netop i dette område, mærkbart er reduceret, pga. anbefalinger fra biologerne og ICES. En betydelig kvotenedgang samt et decideret stop for fiskeri efter torsk i den Vestlige Østersø, gældende for hele februar og marts måned, har alligevel og måske været for fristende for nogle.


I skrivende stund har man ikke fundet de skyldige og man kan derfor kun gisne om hvem synderne har været.



Kilde: Fiskeristyrelsen og Fyens.dk
FiskerForum.dk


Kilometervis af ulovlige garn konfiskeret i Langelandsbæltet - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia