Besøg vores mobil side
 .

Kæmpe toldkrav fra SKAT truer FF Skagen

Udgivet af FiskerForum den 10-04-2018 · info@fiskerforum.dk

Optimismen hos formanden Jens A. Borup, der på FF Skagens generalforsamling fredag den 23. marts i år, glædestålende kunne fortælle om et 2017, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2,3 mia. kroner og et resultat efter skat på 68,5 mio kroner, har sikkert lidt et knæk. SKAT har fremsendt krav om betaling af told for næsten tre års import af fisk.

Stivnede smil og panderynker må være det fremherskende ansigtsudtryk, efter SKAT´s toldkrav, der omhandler importtold på fisk, som FF Skagen har importeret fra 2015 og indtil 2017. Regningen lyder på 35 mio kroner.


Det hele handler om de importerede fisk er egent til menneskeføde eller ej. Hvilket bestyrelsesformand i FF Skagen Jens A. Borup pure afviser. Overfor Fodevarewatch bedyrer formanden, »Vi er slet ikke godkendt til at producere fiskeolie til human konsum. Vores produkter anvendes i foder til dyr. Derfor er vi forundrede over kravet, som vi fuldstændig afviser.”


Hvis det bliver nødvendigt, fortæller Jens A. Borup, vil sagen blive forlagt EU-Domstolen. Han forklarer videre, »Importtolden udgør 8 til 12 pct., hvilket mere end udraderer hele fortjenesten på de fisk, vi har importeret. Vi er en foderstofvirksomhed, og det kan slet ikke betale sig for os at producere på basis af fisk, der er egnet til menneskeføde. Det ville blive alt for dyrt.«


Selvom FF Skagen ligger langt mod Nord, hvor vejrguderne har tradition for omskifteligt vejr, er toldkravet fra SKAT ikke den eneste mørke sky på himlen. Det gode indutrifiskeri sidste år, har givet lavere verdensmarkedspriser på fiskemel og fiskeolie, ligesom de noget lavere kvoter for tobis, også har trukket skyerne lavere over Skagen. Udsigten til resultatet i 2018 er da også i regnskabet nedtonet kraftigt og forventes af blive noget lavere end i 2017.



Kilde: Fodevarewatch og FF Skagen
FiskerForum.dk


Kæmpe toldkrav fra SKAT truer FF Skagen - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia