Besøg vores mobil side
 .

Garnbåd fra Hvide Sande henter for flere hundredetusinde i tunger på 2 sæt

Udgivet af FiskerForum den 07-05-2018 · info@fiskerforum.dk

Ri 138 »Helle Jes« har hentet 220.000 kroner i tungefiskeriet. Med skipper Lars Tarp Jensen og besætning har man hevet 6 til 700 garn i et par dage, henover weekenden og resultatet følger andre gode fangster i de sidste par dage på vestkysten.

Tidligt fredag morgen, hvor vejret heldigvis havde ændret sig til det bedre, med rolige vindforhold og lidt mere varme, blev kurs og fart sat Nordvest for Hvide Sande, til en position ca. 20 mil vestude for Thorsminde. Her hev besætningen to sæt og kunne allerede søndag lande til Hvide Sande auktion.


Med en gennemsnitspris på 92,50 kroner pr. kilo, er skipper Lars Tarp Jensen ganske godt tilfreds med tunge-resultatet og da ikke mindst, da han med oveni havde ca. 1000 kg krøjfisk og 120 til 130 kilo slethvar og 30 til 40 kilo pighvar.


Lars fortæller over satelittelefonen til FiskerForum, at flere fartøjer allerede har rigget om til hvarfiskeriet, men han fortsætter selv med tunger, så længe det går så godt.



FiskerForum.dk


Garnbåd fra Hvide Sande henter for flere hundredetusinde i tunger på 2 sæt - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia