Besøg vores mobil side
 .

Fremskridtpartiets Freiberg bliver fiskeripolitisk ordfører

Udgivet af FiskerForum den 16-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Stortingsvalget i Norge den 11. september 2017, hvor det borgerlige Norge vandt og dermed tilegnede sig regeringsmagten de næste fire år til og med september måned 2021, har fundet sine ministre.

På sidelinjen har de forskellige partier, der blev valgt ind ved Stortingsvalget, nu også fået udnævnt deres talsmænd og kvinder til Nærings- og Fiskeridepartementer og her bliver det Kjell-Børge Freiberg (FrP), der nu fremover skal sidde overfor sin partikollega og fiskeriminister Per Sandberg (FrP) i departementet.


Sidste mandag var der således højtidelig åbning af det nye Storting og blandt de meget spændte nyindvalgte politikere, var Frp-repræsentanten, indvalgt i Vesterålingen Kjell-Børge Freiberg.


Han har nu fundet sin plads i Næringskomiteen og bliver der partiets fiskeripolitiske talsmand, en post som Kjell-Børge Freiberg havde øverst på sin ønskeseddel.


Til dagbladet Vesterålen siger den nyvalgte, »Selv om jeg tidligere har været dybt engageret i fiskeriet og kender branchen rigtig godt, er der alligevel en del der skal læses op og gås igennem, af reguleringer og forordninger. Jeg har læst rigtigt meget den sidste tid og kommer helt sikkert også til det fremover,« slutter Kjell-Børge Freiberg.



Kilde: Vesterålen blv.no
FiskerForum.dk


Fremskridtpartiets Freiberg bliver fiskeripolitisk ordfører - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/