Besøg vores mobil side
 .

Fiskeskipper fra Thyborøn støtter »Løkkefonden« igen

Udgivet af FiskerForum den 18-01-2018 · info@fiskerforum.dk

Fra Vestkystens fiskerliv i modvind og bølger på tværs, rækker fiskeskipper John Anker Hametner fra rederiet »Hametner«, trods den seneste tids mediestorm, atter hånden ud som hjælp til Lars Løkke Rasmussens »Løkkefonden«, der som målsætning har at hjælpe drenge på kanten ind i fællesskabet og giver dem motivationen og troen tilbage på sig selv.

Støttekronerne ruller rask på den jyske vestkyst, når der indbydes til en festlig og underholdende Nytårskur med »Torskegilde« i Fiskehallen Thyborøn, med friskfanget torsk og underholdning samt musik af »Surprise«, søndag den 21. januar 2018, fra kl. 13.00 til kl. 16.00.


Det er femte gang der indbydes til Nytårskur


Deltagerdonationen på 500,- kroner pr. deltager, går som tidligere ubeskåret til Løkkefonden og giver deltagerne en menu, hvor torsk med det hele også indbefatter en enkelt øl og snaps samt Ole Ritter´s berømte æblekage med en »lille ting«.


Tilmelding påkrævet, da det er begrænset med pladser - tilmeld dig her.


Omkring Løkkefondens formål, skriver fonden på sin hjemmeside, at Danmark har et drengeproblem. Dobbelt så mange drenge som piger har ikke tilstrækkelige læsefærdigheder. De skriver videre at piger får generelt bedre karakterer i skolen og at de uddanner sig mere end drengene efter folkeskolen. Samtidig mangler mange drenge motivation for læring og tro på sig selv.


Sammen med dansk erhvervsliv, førende forskere og praktikere udvikler LøkkeFonden derfor projekter, hvor udfordrede drenge lærer at skabe resultater for sig selv. Projekternes formål vil altid være at ruste og motivere til at få en uddannelse eller et arbejde ved at styrke motivation, lærelyst, faglighed og personlighed. LøkkeFonden gør sit til, at der skabes synlighed omkring drengeproblemet – samtidig med at den valide viden, som projekterne generer udbredes med generelt sigte.


Støt en god sag !



FiskerForum.dk


Fiskeskipper fra Thyborøn støtter »Løkkefonden« igen - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia