Besøg vores mobil side
 .

Færre sild til færøske fiskere

Udgivet af FiskerForum den 21-02-2018 · info@fiskerforum.dk

Den færøske sildekvote bliver på 88.350 tons i 2018. Det er 37.000 tons mindre end i 2017, oplyser det færøske fiskeriministerium.

Den færøske kvote er sat udfra en fælles kvote, som de lande, som samarbejder omde fælles pelagiske fiskebestande i Nordatlanten - Færøerne, Island og Norge - blevenige om ved et møde i København i december 2017. Og selv om der ikke er fuld


enighed landene imellem når det handler om deres respektive andel af kvoten, så er der dog enighed om, at der skal højst skal fiskes 435.000 tons sild i 2018. Derudover skal der i fællesskab etableres en langvarig forvaltningsplan for silden.


Fisker mere end anbefalet


De silde-fiskende lande har dog overskredet ICES’anbefaling, idet den samlede sildekvote for 2018 er 30 procent lavere end i 2017, mens ICES anbefalede en reduktion på 33 procent. Derudover er det velkendt, at de enkelte lande hver især fisker betydeligt mere sild, end ICES anbefaler.


Selv om færinger skal fiske betydeligt mindre sild, så er øernes andel af den samlede kvote dog højere i 2018 end den var i 2017.


Blåhvilling-kvote også fastsat


Forleden besluttede det færøske fiskeriministerium, at færøske fartøjer får lov til at fiske 493.081 tons blåhvilling i 2018. Den samlede kvote blåhvilling i Nordatlanten er på ialt 1.387.872 tons. Her er det samme gældende som for silden - nemlig at de enkelte lande fisker betydeligt mere end anbefalet af ICES. Den totale fangst af blåhvilling i 2017 vurderes at have været omkring 300.000 tons mere end dét, som ICES anbefalede.



Kilder: R7.fo, Fisk.fo, Jn.fo
FiskerForum.dk


Færre sild til færøske fiskere - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia