Besøg vores mobil side
 .

Den kommende Grønlandske Fiskerilov under massivt pres

Udgivet af FiskerForum den 20-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Siden fremlæggelsen af ændringsforslag til den Grønlandske fiskerilov, blev sendt i høring i august måned, er det blevet mødt med stadig større modstand og massiv kritik fra forskellige organisationer og partiers side.

Nu melder Inuit Ataqatigiit, at partiet er åben for at udsætte behandlingen af fiskeriloven. Det sker efter at flere og flere stiller spørgsmål ved om loven nu også er fyldestgørende nok og tilstrækkelig gennemskuelig, i sin nuværende udformning. Senest har sammenslutningen af Grønlandske Advokater, Nunatsinni Advokatit, meldt kontant ud, at de mener forslaget helt burde droppes og at ændringsforslagene til Fiskeriloven både er mangelfulde og meget svære at gennemskue konsekvenserne af. I rækken af kritikkere har Kommuneqarfik Sermersooq og arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv, også meldt sig.


Trods modstanden, siger Inuit Ataqatigiits medlem for Inatsisartut, Hans Aronsen, der også er formand for fiskeriudvalget, at man ikke kan stoppe lovforslaget til fiskeriloven.


Men det åbnes der nu lidt op for, selvom der i den nuværende koalitionsaftale står, at »fiskeriloven skal færdiggøres«, overvejes det at vedtagelsen af en ny fiskerilov, kan udskydes til efter valget til Inatsisartut, siger Hans Aronsen til nyhedsavisen KNR.


Hans Aronsen siger videre til avisen KNR, at der er en del vigtige spørgsmål i forbindelse med lovforslaget omkring Fiskeriloven, som endnu ikke er afklaret. Blandt andet skal de økonomiske konsekvenser af den nye lov, afdækkes mere grundigt af Naalakkersuisut. Han mener dog ikke lovforslaget er så ringe, at det ligefrem skal skrottes, som foreslået af andre. Istedet ser Eronsen gerne at det vigtige arbejde fortsætter og at man tager reformen alvorligt. Arbejdet med Fiskeriloven kan i givet fald fortsætte eller tages op efter næste valg.


Samtidig understreger Eronsen overfor KNR, at det er vigtigt at alle relevante parter så vidt muligt bliver inddraget i lovarbejdet.



kilde: KNR.gl
FiskerForum.dk


Den kommende Grønlandsk Fiskerilov under massivt pres - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/