Besøg vores mobil side
 .

De grønlandske rejepriser dropper, mens torskeprisen hopper

Udgivet af FiskerForum den 19-10-2017 · info@fiskerforum.dk

Det er Grønlands Statistik der med tallene for andet kvartal i år, skriver at rejerne er faldet meget i værdi, mens torsken til gengæld er steget.

Tallene dækker over et andet kvartal i år, hvor priserne er droppet på rejer med hele 17 procent, i forhold til samme periode sidste år. De grønlandske torskefiskere kan til gengæld smile noget mere, for her er priserne steget med hele 11 procent i forhold til samme periode sidste år.


Trecifrede millionnedgang i den grønlandske fiskeeksport


Rejernes faldende afregningspris kan også aflæses i tallene for landets eksport, der ifølge den Grønlands Statistik er faldet med 124 millioner kroner i de første seks måneder af i år sammenlignet med første halvår i 2016.


Hos den største grønlandske rejeproducent Royal Greenland kan man også mærke, at priserne på verdensmarkedet er faldet, hvilket også kan aflæses direkte i selskabets halvårsregnskab.


Som grund angiver man de faldende priser, samt det britiske punds fald, siden briterne stemte for Brexit og dermed forlade det Europæiske samarbejde.


Trods de faldene priser, er der alligevel udsigt til godt nyt for de grønlandske rejefiskere. Anbefalingen for næste års rejekvote i Vestgrønland, stiger til 105.000 tons fra de nuværende 90.000 tons for i år.



Kilde: Knr.gl
FiskerForum.dk


De grønlandske rejepriser dropper, mens torskeprisen hopper - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/