Besøg vores mobil side
 .

Dansk Søredningsselskab gør en forskel

Udgivet af FiskerForum den 25-05-2018 · info@fiskerforum.dk

For mere end 10 år siden besluttede nogle ildsjæle indenfor det maritime, at starte en redningsstation op i Nordsjælland efter en henvendelse fra det Svenske Søredningsselskab.

Svenskerne kunne se de blev kaldt ud til flere og flere søredninger i den danske del af Øresund. Det resulterede i, at det danske søredningsselskab (DSRS) i dag råder over 10 stationer og omkring 170 frivillige, som 24 timer i døgnet og 365 dage om året står klar til at hjælpe sejlere i de indre danske farvande, som har brug for assistance til nærmeste havn.


DSRS kalder det forebyggende søredning. De hjælper Forsvarets Operationscenter med at løse søredningsopgaver, som løses med de nuværende 10 stationer. Selvsagt ville DSRS kunne gøre endnu mere, hvis foreningen havde stationer over hele landet.


DSRS har allerede i 2018 deltaget i mere end 117 aktioner, hvoraf én af de sidste var en fisker der henvendte sig til DSRS om hjælp og assistance. Hans kutter lå for anker ud for Liseleje med motorproblemer. Han ønskede hjælp til at blive fragtet ud til kutteren med en generator, så han selv og ved egen hjælp kunne få kutteren til Hundested. Trods den hurtige indsats fra DSRS Lynæs, der afgik fra stationen Lynæs kl. 20.30 kunne man kun konstaterer at kutteren var sunket på positionen og med kun mastetoppen ragende over vandet. DSRS underrettede JRCC om positionen, for afmærkning af vraget og kunne derefter kun returnerer igen blot en god time senere. En bedre dækning af redningsstationer, kunne have været afgørende for en vellykkede aktion.


Vigtigt med økonomisk støtte


Det økonomiske grundlag med kontingenter fra medlemmerne samt donationer fra private, virksomheder og fonde, er yderst vigtigt. Du kan være med til at gøre en forskel ved enten at melde dig ind eller ved at give en donation. Herved medvirker du til den fortsatte drift og udvikling af DSRS og til, at DSRS med tiden kan opbygge et landsdækkende net af stationer.



Kilde: DSRS
FiskerForum.dk


Dansk Søredningsselskab gør en forskel - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia