Besøg vores mobil side
 .

Visionskonferencen Akvakultur og Fiskeindustri

Udgivet af FiskerForum den 06-09-2010 · info@fiskerforum.dk

Konferencen holdes på Nordsø Forskerpark d. 8. September 2010. Fødevareminister Henrik Høegh holder åbningstale. På konferencen vil visionerne for udbygning af akvakultur/opdrætssektoren i Nordjylland bliver fremlagt og debatteret. Målet er øget værditilv

”Opdræts- og fiskeindustrien i Nordjylland afsætter i dag store mængder fisk helt eller delvist uforarbejdet og kan derfor gå glip af en betydelig indtjening.” Sådan udtrykker centerchef Lars Jøker, Teknologisk Instituts Center for Fiskeri og Miljøteknologi, med henvisning til de råvarer, som med ingen eller begrænset forarbejdning ryger på lastbil ud af Danmark, og som den danske forædlingsindustri dermed kan gå glip af at tjene penge på.

”Hvis industrien og opdrætterne begynder at arbejde tættere sammen med respekt for hinandens styrker og svagheder, så er jeg overbevist om, at en guldgrube vil være lige om hjørnet. Det handler om at turde tro på det, sætte overliggeren højt og ikke mindst turde sprænge de traditionelle rammer.” siger Lars Jøker.

”– Vi har alle forudsætninger for succes, hvis vi bare tør tage næste skridt. I Nordjylland har vi havet lige udenfor døren og dermed mulighed for etablering af anlæg i havbure som supplement til de, der allerede eksisterer. Samtidig har vi en skov af handelshuse, som med et allerede eksisterende globalt distributions- og kundenetværk er særdeles godt klædt på til at afsætte de forædlede fødevarer. Kort sagt, vi har ingen undskyldning for ikke at gå i gang!”

Nordjysk Fiskerikommunenetværk, Dansk Akvakultur, Teknologisk institut og Nordsøen Forskerpark står bag et større analysearbejde, der de kommende måneder skal hjælpe med til at definere og prioritere de strategiske indsatsområder i regionen.

På konferencen vil der bl.a. være indlæg om ”potentialet og fremtidsperspektiverne” samt ”Opdræt som leverandør til fiskeindustrien”.

Mødet begynder kl. 10.30 og afslutningsvis er der rundvisning på forskningsinstitutionen SINTEF.

Kilde: Teknologisk Institut
Center for Fiskeri & Miljøteknologi

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/