Besøg vores mobil side
 .

PM DKFisk- Fremgang for torsk og sild i Østersøen

Udgivet af FiskerForum den 28-05-2011 · info@fiskerforum.dk

Fremgang for torsk og sild i Østersøen

- Det er godt at se, at der er et godt grundlag for torskebestandene i Østersøen, både hvad angår fødegrundlag og rekruttering, siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.
Han glæder sig over, at havundersøgelsesrådet ICES lægger op til at øge torskekvoterne både i den østlige og vestlige Østersø næste år, henholdsvis med 15 og 13 procent.
- Men en bestand, som har det godt, burde også betyde, at der ikke er nogen grund til indsatsregulering med havdage. Den bør afskaffes, tilføjer han.

Der er også oplæg til fremgang for sildefiskeriet i den vestlige Østersø. De samlede tal fra ICES dækker over muligheden for omkring 30 procents stigning i sildefiskeriet i den vestlige Østersø, men reduktion i sildefiskeriet i andre dele af Østersøen.
- Der er god brug for en stigning for sildefiskerne efter de nedskæringer, der har været de seneste år, siger Svend-Erik Andersen.

Til gengæld undrer han sig over, at ICES foreslår en 25 procents reduktion i brislingefiskeriet i 2012, fordi den naturlige dødelighed for brisling har ændret sig. Og han er langtfra tilfreds med de kraftige nedskæringer i laksekvoterne, der lægges op til. Ifølge ICES bør der sættes en kvote på blot 54.000 laks i 2012. Anbefalingen fra ICES for 2011 var på 120.000 stk., mens den samlede TAC blev på 250.000 stk.

- ICES peger direkte på, at der kan være meget store polske misrapporteringer af laks som havørred. Det må Polen selv stå til regnskab for, det kan ikke være de øvrige Østersølande, der skal gøre det, siger Svend-Erik Andersen.

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2019 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik