Besøg vores mobil side
 .

Bønnerup Strand Havnefest og kræmmermarked samler folk fra havnen og byen i uge 28

Udgivet af FiskerForum den 28-06-2013 · info@fiskerforum.dk

Den traditionsrige Havnefest afholdes for 44. gang og starter igen i år med et kæmpe bankospil torsdag d. 11. juli 2013 samt sodavandsdiskotek fredag for de mindste, inden selve havnefesten skydes rigtigt i gang lørdag til søndag den 14. juli 2013, på havnen i Bønnerup Strand.

Havnen, der med sine moler, strækker sig langt ud i Kattegats blå bølger, danner en flot baggrund, når byens børn og unge, alle iklædt matrosdragter sammen med Sluppen åbner festlighederne med et flot optog gennem byen og ned til havnen. På Havnen synges Bønnerup Valsen, hvorefter Bønnerup Strand Havnefest officielt er skudt i gang.

Igen i år vil lørdagens havnekonkurrencer, med den store strandhåndboldturnering samt væddeløbet med hjemmebyggede både i havnen samle mange tilskuere. Senere lørdag eftermiddag vil den nordjyske duo Sussi og Leo sætte gang i den på kajen, inden det hele sluttes af med underholdning af partybandet Hvide Løgne der sætter strøm på hele lørdag aften.

Det store gratis sildebord søndag kl. 10.00 til 11.30 bliver i år efterfulgt af præcisionssejladsen mellem fiskere og lystsejlere. Der sejles to omgange og vinderbåden bliver den der kan sejle de to omgange med mindst afvigelse i tiden. Udover flotte præmier opnås også den ikke helt uvæsentlige håneret over de øvrige deltagere i feltet, helt frem til næste års Havnefest.

Der er gratis adgang til festpladsen, hvor man søndag eftermiddag, også kan få et godt grin og høre god musik af blandt andet Ib Grønbech og duoen Rugsted & Kreutzfeldt. Pladsen vil hele søndagen igennem lyde af smukke toner og tivoli latter samt af handlen ved de mange boder på kræmmermarkedet.

Se de mange andre spændende aktiviteter samt det store og flotte program her nedenfor på siden.

Så sæt kryds i kalenderen fra torsdag den 11. juli og til søndag den 14. juli, så du ikke går glip af Havnefesten i Bønnerup Strand.

Kilde: Bønnerup Strand Havnefest
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


Tormo Trawl
Polar Fish 2014
Apollo Media
As Scan
Skibselektro Thyborøn
FF Skagen
Hanstholm Fiskeriforening
Thyborøn Havns Fiskeriforening
Dansk Fartøjsforsikring A/S
Simrad a Kongsberg Company
Hirtshals Havn
Cosmos Trawl - specialists in efficient, modern fishing gear

© • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Privatlivspolitik

webdesign & webhosting by Apollomedia