Besøg vores mobil side
 .

4,5 meter lang haj fanget ud for Vestkysten

Udgivet af FiskerForum den 03-07-2018 · info@fiskerforum.dk

Fredag i sidste uge, fik brislingetrawleren ND 58 »Moonlight« med skipper Bo Spuur Nielsen og besætning, en kæmpestor rævehaj på godt 300 kilo i trawlet. Det skete kun nogle få sømil vestude Hvide Sande Havn.

Rævehajen, der kan blive helt op til 6 meter lang og veje optil 500 kg, har formentligt jagtet brisling i stimer. Her har trawleren med sit trawl, slæbt gennem stimen af brisling, hvorved rævehajen uforvarent er fanget.


Hajen var desværre død i trawlet, fortæller videnskabelig medarbejder Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum på hjemmesiden Fiskeatlas. Henrik Carl og medarbejdere har netop hentet det kolosale og meget imponerende dyr i Thyborøn.


For at få en fornuftigt billede af, hvor stor rævehajen egentlig er, står Henrik Carl med halen, så størelsesforholdet rigtigt kommer til udtryk og dermed bliver lidt tyderligere (hajen er død på det tidspunkt ;o)


Nu bliver den godt 300 kg tunge og 455 cm lange haj konserveret, så Statens Naturhistoriske Museum fremover kan bruge den til bl.a. forskning i hundredevis af år fremover.


Rævehajer er meget sjældne i vore farvande, og i Fiskeatlassets database findes oplysninger om ca. 30 fangster gennem tiden. De er let genkendelige på den ekstremt lange hale, som de bruger som en pisk, der lammer eller dræber de stimefisk, som de lever af.


Kilde: Statens Naturhistoriske Museum
FiskerForum.dk


4,5 meter lang haj fanget ud for Vestkysten - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia