Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Sports-fiskeriministeren.
Navn:Torstein Dehli
Dato:22-11-2014  13:48


Jeg har for lidt siden skrevet dette i avisen Børsen, som modsvar til sportsfiskerne - som jubiler, fordi Dan Jørgensen har tildelt den specielle rettigheder.

Endnu en gang er det så lykkedes Sportsfiskerforbundet - tillige med en minister, som øjner chancen for billigt valgflæsk i disse kredse, at konfiskere et fiskeområde, til fordel for en bestemt gruppe borgere. Endnu en gang er det de af landets borgere - som ikke udøver det bestialske fiskeri, med at flå en krog ud af kødet på genudsætningsfisk, som med de fratagede historiske fiskerettigheder må stå undrende tilbage.
Historien fra "de varme lande", som er opdyrket i de kredse hvor man ønsker helt at overtage forvaltningen af de danske marine områder til udlejning, med påstået milliardindtægt til landet, bør nok sammenholdes med den realitet, at lystfiskerturister kommer her til landet - medbringende alt fornødent til en uges ophold - eller mere, for alt er jo så dyrt i Danmark, hvorefter de fisker løs - fryser ned, og når tiden er udløbet - rejser hjem med store mængder frossen fisk.
I modsætning hertil, medvirker fødevareministeren sammen med Sportsfiskerforbundet nu til, at afvikle landområderne i de kystnære samfund, de små erhvervsfiskere - enkelt-mandsfiskerne, får nu frataget de sidste muligheder for at overleve, og for at skaffe lokalbefolkningen dagfanget frisk fisk! Og sjovt nok er al snak om kvoter og discard, som er forbud mod genudsætning af undermålsfisk og / eller skadede fisk, ikke nævnt med ét ord - uagtet at man taler om en personkreds på 500.000 som med lethed fanger min. 10 kg. pr. år, altså 5000 tons, og måske langt mere - uden for kvotesystemet ! Det er virkeligt en beskæmmende og tåkrummende fiskeripolitik.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia