Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Hvem var fiskeren fra Lundeborg sidst i 70'erne?
Navn:Steen Guttknecht
Dato:26-09-2013  19:25


En fisker der boede uden for eller i omegnen af Lundeborg havde fra omkr. 1976-77 til 1980 en 24 fods bundgarnsjolle med motor.

Fiskeren havde købt jollen af ålefisker Waldorff Andersen i Sletnæs i Nakskovfjorden (nær Tårs), som havde fået bygget jollen på Langø Skibs og Bådebyggeri i 1968.

Fiskeren fra Sydfyn solgte jollen til en mand i Fredericia, i 1980. Køberen, Carsten Struer Larsen , overtog jollen i Assens, hvor Lundeborg-fiskeren må have sejlet den til på overtagelsestidspunktet.

Fiskeren med Langø-jollen havde (muligvis) en Citroen 2CW, som han kørte rundt i.

Der eksisterer en fuldkommen, bekræftet tidslinie (se nedenunder) for jollen, med undtagelse af omtalte fisker fra Lundeborg eller omegn i perioden 1976 - 1980.

Kan nogen give et fingerpeg om hvem denne fisker ved Lundeborg var. Eller et forslag til hvor man kunne være heldig at finde nogen, der fra erindringens dyb kan hente oplysninger om fiskeren og hans jolle ?

Ejerne af jollen gennem tiden:
1968 ~ Langø Skibs og Bådebyggeri søsætter og overdrager jollen til ålefisker Waldorff Andersen fra Sletnæs i Nakskov Fjord.

1976 ~ Jollen sælges omkr. 1976-77 til en fisker fra Lundeborg.

1980 ~ Carsten Struer Larsen køber jollen i forsommeren og sejler den til Fredericia.
1980 ~ Erik Friis, Fredericia, har kortvarigt jollen i forb. med en byttehandel.
1980 ~ Erik Kaunitz Hylander, Fredericia, køber jollen senere på året.
1990 ~ Bjarne Wørmer køber jollen og sejler den til Kerteminde. Øverste
fribord males 'Kerteminde-grøn'.
2008 ~ Rene Clausen, Tommerup, køber jollen og sejler den til Assens.
2009 ~ Henrik Theisen, Vester Skerning køber jollen; lægger den i Ballen.
2013 ~ Jolle-Lauget køber jollen i januar, og får den til Hornbæk midt
i marts. Jollen bliver igen malet sort på fribordet.
Tirsdag den 14. maj blev jollen søsat i Hornbæk.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/