Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Sådan diskrimineres en del af befolkningen!
Navn:Torstein Dehli
Dato:05-04-2013  14:06


Dagens Nyhed fra NaturErhvervsstyrelsen er nedenstående, som gælder for den vestlige Østersø i april måned.Den altknusende jernnæve fra højeste sted, er aktivt igang med at knuse dansk fiskeri.

"05.04.2013
Ni fartøjer må fiske under aprilstoppet.
EU-Kommissionen godkendte i denne uge, at ni fartøjer får lov at fiske med stormaskede garn under aprilstoppet i den danske del af den vestlige Østersø.

De ni fartøjer deltager i et projekt hos DTU Aqua, der ved hjælp af kameraer på fartøjerne undersøger, om marsvin går i fiskernes garn i de indre danske farvande.

Aprilstoppet forbyder fiskeri efter torsk i april i den vestlige Østersø, da torsken gyder på det tidspunkt. Men stoppet betyder også, at det er forbudt at fiske efter andre arter, som også fiskes med stormaskede garn.

NaturErhvervstyrelsen ophæver dele af aprilstoppet for de ni fartøjer for at kunne undersøge bifangsten af marsvin i april, og fartøjerne må nu fiske med garn med en maskestørrelse på og over 220 mm.

Bifangst af torsk undersøges også

Det giver fiskerne mulighed for at fange blandt andet den sæsonpopulære stenbidder og pighvar, samtidig med DTU Aqua som en bonus kan undersøge, om der sker en bifangst af torsk, når fiskerne bruger masker af den størrelse og ikke decideret fisker efter torsk.

Udover at DTU Aquas projekt giver os vigtig viden om bifangsten af marsvin, får vi nu en sidegevinst med data om bifangst af torsk i den vestlige Østersø i april. Den viden kan vi forhåbentlig bruge fremover til at målrette reguleringen på fiskeriområdet endnu mere til fordel for både miljø og fiskere,” siger Karsten Biering Nielsen, udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen.

DTU Aquas projekt er finansieret af NaturErhvervstyrelsen med 1,9 mio. kr. fra Den Europæiske Fiskerifond.

De fartøjer, der deltager i projektet, har tidligere fået ekstra havdage og mængder af torsk for at deltage. Der er stadig plads til yderligere syv fartøjer i projektet".

Ovennævnte citat fra Naturerhvervsstyrelsen oser af tillid( eller skulle vi hellere sige MISTILLID) til de danske fiske!

DTU Aqua (forskerne) scorer lige knap to millioner på en måned. Hvad er mon fiskernes andel?Det er dem der udfører arbejdet.

Rigtig god ferie i resten af april måned - hvis der noget at holde ferie for.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/