Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Greenpeace / fiskeriintensitet
Navn:Ole Christensen
Dato:21-02-2013  18:36


I et andet indlæg her på siden skriver Hanne Winter fra Greenpeace:
”Når nu miljøministeriet har konkluderet at en af hovedårsagerne til at naturen i havet ikke har det godt er bundslæbende fiskeri - så er vi som organisation simpelthen nød til at forsøge at ændre fiskeriet til noget andet….”
Det er rigtigt, at Naturstyrelsen og miljøminister Ida Auken har i den store Havstrategiplan fra 2012 konkluderet, at de væsentligste årsager til et dårligt havmiljø er udledning af næringsstoffer og tungmetaller - og fiskeri med bundslæbende redskaber.
Nu er bundslæbende redskaber imidlertid ikke en ny opfindelse. Der har vel været drevet fiskeri i Kattegat med bundslæbende redskaber i 60 – 80 år.
Greenpeace bruger Miljøministeriets strategiplan som alibi til at gå ind i kampen mod trawlfiskeri, men jeg synes ikke Greenpeace på nogen måde redegør for hvorfor fiskeriintensiteten med bundslæbende redskaber nu har nået et niveau, der gør, at Greenpeace føler sig kaldet til at gå ind i sagen.
Når man læser Miljøministeriets Strategiplan står der ingen steder, at det er et stigende problem.
I Basisanalysen havde jeg forventet, at finde en uddybende og grundig undersøgelse, der kan berettige den konklusionen, at de bundslæbende redskaber er en af de vigtigste årsager til dårligt miljø i havet.
Basisanalysen fylder 145 sider. Kun 2-3 sider er afsat til at analysere trawlfiskeri og muslingefiskeri. Den dokumentation virker i mine øjne tynd og mangelfuld. Fiskeriintensiteten i Kattegat er bestemt ved at kigge slæbespor i perioden 2005-2009. Der er ikke nævnt nogen steder noget om, at antallet af fartøjer i den periode har været faldende og det fald er fortsat efter 2009. Et fald i fartøjer på 30 % siden 2005 er vel næppe for højt sat.
Der er ingen grund til at Greenpeace skal føle sig kaldet til at udtænke nye restriktioner og begrænsninger på trawlfiskeriet.
Fiskeriintensiteten er allerede faldende - og intet tyder på, at det fald ikke fortsætter.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/