Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Er natur romantikken ikke ved at tage overhånd?
Navn:Rasmus Hald
Dato:14-02-2010  20:15


Jeg tror mange af os Erhvervs fiskeri har set enten en skarv eller en sæl og tænkt, for satan hvor skulle det skide dyr bare nakkes!

I det hele taget er det som om vi på mange måder bliver kriminaliseret bare ved at drive vores erhverv, om det så er beskyldninger om at ødelægge havbunden med vores redskaber, overfiskeri ( jeg skal være den første til at erkende at det er sket og sikkert også sker til en vis grad stadigvæk ) og alt mulig andet vi bliver beskyldt for.

Tag nu sæler og Skarver, Limfjorden er et glimrende eksempel på hvor galt det er gået efter disse to arter er blevet fredet. Der er tonsvis af småfisk, for eksempel rødspætter, men der opdrives ikke et dyr der er stort nok til at kunne overleve en tur på målepinden...
Jeg sejler der af og til i en sejlbåd og det er da meget "pænt" at se en sæl af og til, og man kan nu heller ikke være andet end imponeret hvis man følger en skarv et stykke tid og ser hvor mange fisk den fanger og spiser på rigtig kort tid.
Problemet er bare at disse dyr ingen naturlige fjender har mere, og derfor er blevet et så stort problem for fiskebestandende. Nu er de jo meget synlige et sted som for eksempel Limfjorden, men de taget også deres part af fisken i de "ydre" farvande, spørg bare dem der arbejde på boreplatformene i Nordsøen, de kan slet ikke fange fisk der mere pga. sæler, hvor der før var masse af fisk at fange og det samme ser vi jo selv på fiskepladserne grundere end ca. 60 favne vand. Og det er også et rigtigt stort problem når der er sæler på pladserne der går og spiser fisken i garnet, fordi de let kan ødelægge mange hundrede fisk på en dom ag, uden at spise dem. For de søde små sæler er jo selv et rovdyr, som i stedet for at spise de fisk de dræber samler forråd og derved dræber alt de kommer i nærheden af hvis der er overflod som der jo ofte er når de går langs med en række garn, ku de så bare selv gå i garnet!

Men det stopper jo langt fra der, tag MSC mærket, der er vel ikke meget tvivl om at det allerede har så stor popularitet hos specielt store europæiske supermarkeds kæder, og derved har opnået en så stor rolle at vi bare må indfinde os med at vi skal sørge for selv at kunne sælge vores fisk med det mærke, problemet er bare at der kan sættes mange spørgsmålstegn ved værdien af mærket når det kommer til kvaliteten af fisken, og det er vel det vi danske fiskere altid har gjort meget for...

Og endelig så blir trawlerne udråbt som de store brændstof syndere, og det skal ofte lyde som om at garnbådene fanger fisker meget bedre mht brændstof. Jeg er selv garnfisker nu, og før det var jeg på Kingfisher fra Hanstholm, som vel nok er den konsumtrawler i Danmark der bruger mest brændstof, men hvis man regner ud per kilo fisk fanget så er der vel næppe andre konsum trawlere og kun nogen garnbåde der fanger fisk med samme økonomi når man ser på hvor meget diesel der blir brugt for at fange et kilo fisk. Jeg ved i hvert fald at vi har svært ved at få det samme forhold i mellem mængde fisk og diesel forbrug med den garnbåd jeg er på...

Det blev vist en lang smøre, men jeg vil gerne lige opfordre til at tonen i eventuelle svar holdes på et sobert niveau TAK.
mvh
Rasmus Hald


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia