Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:yngre fisker/ finans krise?
Navn:morten kirkedal
Dato:29-01-2009  10:07


Mulighederne som Yngre fisker.

Ja jeg har efterhånden skrevet og sagt en del omkring vilkårene for os som er yngre fiskere.

Det har også bragt frugt ifølge af en masse tomme løfter om hjælp, vores egen hoved forening ville gerne kikke regnskabet efter for at se hvad der skal til anno 2009 som yngre fisker.
Der er også flere fra direktoratet som gerne vil vide mere om hvorfor jeg finder vilkårene urimelige at arbejde med.

Men der er bare ikke nogle som handler som de lover, sagt med andre ord så må der ikke være vilje til at fremme et generation skifte eller en fornyelse i dansk fiskeri.
For min egen situation er det blevet for sent at hjælpe sådan som det går med priser på fisk.
De koster nemlig ikke nok til at jeg kan præstere et regnskab som er positivt når jeg skal leje mine rettigheder.

Så ja jeg ved ikke hvilken vej en ung mand skal følge hvis han vil være fisker i Danmark.
Nogle vil måske mene at vejen frem er at købe en part hos en ældre fisker som gerne vil til at holde inden for en årrække.
I mine øjne er det da også en mulighed.
Men det er og bliver umuligt at lave en sund forretning med de priser som rettigheder koster.
Den pris som en kutter kommer op i med en kvote som passer, kan ikke forrentes som tiden er lige nu.
Priserne på låneudgifter stemmer ikke sammen med omsætningen når folkene også skal have en form for løn ud af deres arbejde.

Finans krise eller ej i fiskeriet.
Jeg kan kikke på mine egne låne muligheder som yngre fisker.
De er fantastiske jeg er kun steget 4.9 % i rente på 11 måneder.
Og det gør det hele meget lettere at forrente!!
Priserne på fisken som landes falder og falder og de priser som folk forlanger i leje for deres rettigheder ja de er skyhøje i forhold til det som kan omsættes for.
De som ikke formåede at fange deres egne fisk sidste år, ja de prøver om de kan leje dem ud igen i år til samme priser som det kostede sidste år.

Hvad skal jeg som yngre fisker uden for mange rettigheder skabe min omsætning ud af?
Skal jeg sejle i Østersøen og fange lejet torsk til 4kr kiloet i leje udgift og så se om jeg kan sælge dem til 5-8kr.
Eller skal jeg leje torsk i Skagerrak til 20kr og sælge til 15-20kr.
Eller skal jeg leje rødspætter i Kattegat til 1-1,50kr og sælge dem til 5,50-7kr.
Jeg skal være ærlig og indrømme at det er lige meget hvilken vej stævnen vender for det går kun den gale vej.

Så ja jeg syntes der er alt mulig grund til at lokke unge fiskere ind i erhvervet sådan som det ser ud anno 2009.

Skulle der være en yngre mand som gerne vil prøve lykken sådan som det er i virkeligheden må han gerne overtage mit fartøj.


Med venlig hilsen.

Morten Kirkedal.
HG 357 ”Ingeborg”


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia