Besøg vores mobil side
 .

Forum: Ordet er frit ..

Her er ordet frit, kom med din mening.

Emne:Oliekrisen
Navn:Kurt Bertelsen
Dato:28-05-2008  08:41


Jeg har et spørgsmål til fiskerne: Spørgsmålet er, skal hele fiskeriet fortsat sættes overstyr for at redde trawlerne?

Flemming Kristensen, der som bekendt er Jeres allesammens formand, vil ikke have offentlig støtte til den dyre brændstof, han vil derimod have hævet PO mindsteprisen og lagt en olieskat på fisken.

Det lyder jo meget fornuftigt at forbrugerne skal betale fiskens pris. Men tilbagestår spørgsmålet: Vil forbrugerne det? Det er det ikke noget det tyder på i år hvor priserne rasler ned.

Så hvis Jeres formand skal have dækket de mere end 20 % stigninger på brændstoffet i år, så skal PO udtage mindst 20.000 tons ex. rødspætter, til en pris af mindst 10 kr. til fiskerne. Og hvad med tilsvaret? Det er det rene vrøvl.

Så vil Flemming Kristensen have en olieskat på fisken. Regeringen skal lægge skat og afgifter på salget af fisk. Det er også noget vrøvl, al den stund at det kun er Jeres formand som kan finde på at tro på, at denne regering vil lægge skatter og afgifter på fisk. Fortæl Jeres formand, han må have glemt det, at vi lever hårdt under et skattestop og at der ikke findes nogen kendt grund til at pålægge fisk skat og afgifter - for pokker da også vi vil at forbrugerne spiser så mange fisk som overhovedet muligt. Det har vi brugt mange hundrede millioner offentlige kroner på at overbevise dem om.

Når I har fortalt Jeres formand det, så husk også at fortælle ham, at det dennegang bliver ham selv og hans trawlere som skal betale prisen for oliekrisen og de lavere priser på fisken.

I skal betale prisen for Jeres formand, hans trawlere og denne regering ikke kendte til rettidig omhud ved at få omstillet fiskeriet fra trawl til et mere miljørigtigt fiskeri som snurrevod, garn og tejner osv. mens tid var, i stedet for som tilfældet har været de sidste 25 år fået favoriseret det trawlfiskeri som ikke længere har nogen fremtid.

Jeg tror ikke at Jeres aggressive og mere hårdtslående kolleger i syd får held med deres aktioner, så tilbagestår spørgsmålet - hvad stiller I op med Jeres trawlfiskeri?

For et par år siden spurgte en norsk TV journalist en norsk kystfisker hvad han mente Norge skulle stille op med de mange nye store trawlere "lav søm af dem" var svaret.

Og det er måske det eneste fornuftig svar på det problem.


Besvar


Svar:

© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.com • info@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia